|
Toftlund frivillige Brandværn havde i 2005 125 års jubilæum. |
Hent HELE jubilæumsskriftet KLIK HER (Bemærk ca 4 MB) |
![]() |
|
|
Borgmesteren Kære deltagere!
Det Sønderjyske Brandværnsstævne
er i år henlagt til Toftlund. En væsentlig
årsag til dette er naturligvis, at
Toftlund Frivillige Brandvæsen i år
fejrer sit 125 år`s jubilæum.
I de 125 år der er gået, har beredskabet
ændret sig meget, i takt med samfundsudviklingen
og den tiltagende
teknologiske udvikling.
Også lovgivningen omkring beredskabets
vilkår har ændret sig meget.
En af de ting der er sket, er at beredskabsområdet
nu er henlagt til forsvarsministeriet.
Og det kan vel være
meget fornuftigt, idet der jo på en del
sammenfaldende områder.
Også ny lovgivning omkring dimensioneringen
er kommet. Der bliver nu
arbejdet ud fra den såkaldte risikobaserede
dimensionering, der lægger op
til en mere individuel vurdering af de
forskellige områder, det pågældende
beredskab dækker.
Også de situationer eller ulykker de
frivillige brandværn i dag rykker ud
til, har ændret sig.
I dag er det ikke kun til ildebrande
man rykker ud. Mange steder bliver
de frivillige brandværn også kaldt
til trafikulykker. De anvender frigørelsesværktøj.
Nogle steder har man
hjertestarter. Og sådan kommer der
nye tiltag til, alt efter, hvordan beredskabet
er planlagt.
Det kræver derfor, tiltagende meget
af den enkelte brandmand, at være
en del af det frivillige beredskab. Det
er et risikofyldt arbejde, der hvert år
desværre koster menneskeliv.
Også derfor er det så vigtigt, at man
er ordentligt og professionelt uddannet,
i ordets bogstaveligste forstand,
ordentligt klædt på til at løse de opgaver,
man kommer ud til.
Så sikkerheden og den egentlige
indsats er i højsæde. Bliver gjort
effektivt og professionelt.. Det er en
uomtvistelig nødvendighed.
125 år er mange år og Toftlund Frivillige
Brandvæsen må derfor høre til
blandt de ældste ikke bare her i Sønderjylland,
men i hele landet.
Der skal fra Nørre-Rangstrup Kommune
lyde et stort og velment tillykke
med jubilæet. Tak for Jeres indsats og
alt godt fremover.
Mange venlige hilsner
Ole Østvig Nissen
Borgmester.
|
|